Oksekød – kød fra naturpleje – græsfodrede dyr

Oksekød – kød fra naturpleje – græsfodrede dyr

Så er der igen mulighed for at købe kød fra vores egen kødkvægs besætning.
Vores køer er blandinger mellem forskellige kødkvægsracer med hovedvægt på racerne Simmentaler og Herford. Dyrene går hele vinterhalvåret inde i den store dybstrøelsesstald, hvor de kun er tøjret imens de æder. Resten af døgnet har de mulighed for at gå og ligge som det passer dem. Om sommeren (fra 1. maj til 15. november) går alle dyr på græs hele døgnet. Nogle af dyrene er på marker her hos os og resten er hos naboerne eller i skoven, hvor de laver naturpleje. Køerne spiser græs året rundt – om sommeren henter de det selv, men  om vinteren fodrer vi dem med det græs, som vi høstede på vores egne marker om sommeren. Vores køer og kalve fodres ikke med korn eller majs.
Alle dyrene slagtes på autoriseret slagteri i Slangerup, hvor de også hænger og modner. Slagteren skærer kødet ud og fordeler det i portioner. Alle poser er mærket med indhold. Kødet er fersk når du henter det. Denne første slagtning i efteråret 2021 har vi slagtet to ungdyr og en ko.Hakket oksekød
Vores meget populære oksekød. Friskhakket oksekød med rigtig god smag – og lav fedtprocent
Pris : 5 kg 575 kr
En meget populær vare, så skynd dig at bestille, hvis du er interesseret.

Hakket oksekød er klar til afhentning onsdag d. 27. oktober kl. 15 til 18.
Samme dag kan du også købe oksemørbrad, oksetunge, hale, hjerte, lever og oksekæber.
Vi har endvidere stort set altid suppeben på lager – 2 kg 45 kr.

Krogmodnede oksebøffer og stege
Når ryggen (højrebet mv) fra oksen har hængt i slagterens kølerum i minimum 3 uger bliver den taget ned og skåret op. Du kan bestille udskæringer fra ryggen (Højrebsstege, højrebsbøffer, tyksteg, tykstegsbøffer, culottesteg, cuvettesteg, tyndstegsbøffer, tyndsteg) Bestilling sker i kg – eller stk.
Prisen er 250 kr/kg. Bøffer og stege er klar til afhentning i løbet af uge 45. Bestil nu – og så kommer der en mail med nærmere oplysninger om afhentning.

Bestilling på mail: oksekod@stengaardenoko.dk.linux99.curanetserver.dk

Ungoksekød –  (også kaldet oksekød fra ungdyr eller studekød)
Ungoksekødet er kraftigere i smagen end kalvekød, men har den samme mørhed. Ungokserne er 2 år når de slagtes og er udelukkende fodret med grovfoder (græs, ensilage, hø og halm), som giver en rigtig god smag. Stude og kvier vokser langsommere end tyrekalve og er derfor dyrere at avle, men kødet bliver også meget smagsfuldt og mørt. Kødet er krogmodnet i mindst to uger hos slagteren og det er fersk – dvs det har ikke været frosset når du henter det. Alle poser er mærket med indhold.

Ungoksekødet sælges i følgende udskæringer

  • Luksus portioner ungoksekød: ca 20 kg reelt økologisk kød fra bagparten og ryggen af dyret. Her er kun reelt kød og stege – fx klump, inderlår, yderlår, tyndsteg, tyksteg,filet og mørbrad,   culotte, cuvette og ca 6 kg hakket studekød. Prisen for denne luksus oksekød 150 kr/kg.
  • Almindelig udskæring – 1/8 ungokse ca 30 kg økologisk kød med blandede udskæringer fra hele dyret incl. 2 kg suppeben og ca 5 kg hakket kød. I portionen indgår alle typer fra mørbrad, filet og bøffer til bryst, osso buko og tværreb.  Prisen for den almindelige udskæring af ungoksekød er 100 kr/kg
  • Hakket økologisk ungoksekød
    Frisk hakket oksekød med lav fedtprocent og god smag.
    Portionerne er på 5 kg og koster 575 kr.

Ungoksekødet er klar til afhentning onsdag d. 3. november kl. 15 til 18.

Send en mail, hvis du er interesseret i at købe kød – din bestilling er først endelig, når du har modtaget en bekræftelse på en mail fra mig. (der kan godt gå nogle dage – jeg samler lidt sammen).

Bestilling på mail: oksekod@stengaardenoko.dk.linux99.curanetserver.dk

Betaling af kødet sker ved afhentning med kontanter eller Dankort.

mvh
Elisabeth Rasmussen
Stengården, Høveltevej 40 3460 Birkerød

www.stengaardenoko.dk.linux99.curanetserver.dk
www.facebook.com/Stengaarden

 

 

https://mailchi.mp/stengaardenoko/oksekd-fra-stengrdens-egne-dyr

Relaterede historier