Velkommen til Stengården

Stengården er et økologisk familielandbrug med en meget blandet produktion, som hovedsageligt afsættes gennem gårdbutikken.
Vi har 3.000 æglæggende høns, 50 stk kødkvæg (køer og kalve), 100 forskellige slags grøntsager og bær, frugtplantage med æbler, blommer og kirsebær, græsmarker og kornmarker.

Stengården er siden 1997 ejet og drevet af os – Elisabeth og Jens Otto Rasmussen.

Æg i lange baner

Vores 3.000 fritgående høns ligger tæt på 3.000 økologiske æg hver eneste dag, året rundt.

Det betyder, at vi har æg i 10 stk. og 15 stk. bakker i Gårdbutikken hver eneste dag.
En gang i mellem sælger vi også æg i 30 stk. bakker.

Bestillingsvarer i webshop

Hvis det aktuelt er muligt at bestille varer til afhentning på gården, kan de forskellige muligheder ses og bestilles her.

Hvis det ikke er muligt at putte varen i kurven og gennemføre betalingen, er det desværre fordi, der allerede er udsolgt.

Når vi får slagtet og har fersk økologisk kød fra vores egen kødkvægs besætning, bliver det fortsat annonceret gennem vores nyhedsbrev, som kan tilmeldes herunder.

Udover nyhedsbrevene, kan det mest aktuelle fra os findes her: Nyt fra gården