Nyt fra Stengården - Snart jul
Share
Salg af økologiske ænder, gæs, kalkuner
Igen i år har Stengårdens Økologiske Gårdbutik et bredt udvalg af godt økologisk fjerkrækød til julemaden.
Meget af kødet har vi allerede i butikken på frost, så du kan købe og hente det med det samme.
Hvis du først vil afhente efter d. 12. december, skal du forudbestille og betale depositum i vores webshop.
Depositum er 200 kr. pr. dyr, som fratrækkes ved afhentning.
Du kan ikke forudbestille ved opskrivning i gårdbutikken som tidligere år.

Ænder, gæs og kalkuner kommer fra den dejlige økologiske gård Gothenborg ved Silkeborg, hvor de har levet et udendørs liv indtil slagtningen i efteråret.
Alle dyr er derfor dybfrosne og du skal beregne mindst 1 døgn til optøning.
Bestilling af And, Gås og Kalkun:
Bestil kun hvis du ikke kan komme og købe din and inden d. 12. dec. Vi har ænder (mv) hjemme - og der er ikke forskel på dem der er i butikken nu, og dem, der bliver bestilt til senere afhentning.
Sidste chance for bestilling er mandag d. 11. december - men bestil eller køb gerne så hurtigt som muligt, så er du sikker på at få det gode økologiske fjerkræskød til jul. Al forudbestilt kød skal hentes senest 22. december.

Økologisk Flæskesteg (kamsteg og ribbenssteg) får vi fra Varde Ådal.
Flæskestegene er hjemme på frost - og kan købes fra nu.
Vi tager ikke imod bestillinger på flæskestege i år - men vi har bestilt rigtig mange hjem til jer.
Vi sælger igen i år økologiske juletræer på parkeringspladsen fra søndag d. 30. november. Juletræerne kan købes alle dage i butikkens åbningstid.
Derudover har vi selvfølgelig alt til den økologiske jul. Krydderier, chokolade, tørrde frugter, vin, grøntsager og æg.
Som noget nyt, kan du også købe gavekort til gårdbutikken i vores webshop.
Vi har åbent alle dage frem til juleaften
Ændrede åbningstider omkring jul og nytår
Søndag d. 21. kl. 10-16
Mandag d. 22. kl. 10-17
Tirsdag d. 23. kl. 10-16
Onsdag d. 24. december t.o.m. fredag d. 26. december - Lukket
Normale åbningstider:
Lørdag d. 27. kl. 10-16
Søndag d. 28. kl. 11-16
Mandag d. 29. kl. 11-17
Tirsdag d. 30. kl. 11-17
Onsdag d. 31. december og torsdag d. 1. januar 2026 - Lukket
Kærlig hilsen
Alle os i Stengårdens Landbrug og Gårdbutik