Nyt fra Stengården Maj 2025
Share
Nyt fra Stengården Maj 2025
Foråret er i fuld gang og vores køer er igen kommet på græs. Nogle af dem på marker her hos os og resten er hos naboerne eller i skoven, hvor de laver naturpleje. Du kan i år bl.a. se vores køer ved Pilegårdsparken i Birkerød og på Femsølyng ved Høsterkøb.
Gårdbutikken kan for hver dag, der går, friste med flere og flere gode økologiske grøntsager fra egne marker.
Lige nu har vi:
Grønne Asparges, Rabarber, Salat, Spinat, Radiser, Jordskok, Friske hvidløg, Rucola og en række herlige krydderurter.
Og naturligvis som altid; frisklagte æg fra egne fritgående øko-høns.
Vi skifter vores høns til september, hvor det igen vil blive muligt at købe stengårdshøns til haven.
Den næste mulighed for at købe friskslagtet kød fra vores egne køer bliver også i efteråret. Vi sender separat nyhedsbrev ud, når den tid kommer, og som altid gælder det om at være hurtig.
... og så varer ikke længe, inden vi kan sælge 'Stengårdsbolcher'.
De første nye kartofler, som vi forsigtigt samler op med hænderne.
Lige nu lyder forsigtige meldinger på sidste uge af maj - Vi er mange, som glæder os :-)
Jordbærene er også på vej. Vi regner med at have jordbær fra midt i juni.
Kærlig hilsen
Alle os i Stengårdens Landbrug og Gårdbutik