Jul på Stengården
Nu kommer endelig den dejlige december – med julemarkeder på hver eneste lille plet i det danske land. På Stengården er vi klar til en hyggelig måned med masser af gode sager i både butik og café. Vi holder ikke julemarked – men vi har åben i butikken hver eneste dag frem til d. 23. december – og vi skal nok julehygge om dig.
Vi sælger igen i år alt det du skal bruge for at fejre en god økologisk jul – juletræer, masser af grønsager, godt kød og gode søde sager. Læs her om hvordan du bestiller kød til julen og hvad vi ellers har at byde på i december.
Julemiddag med økologisk kød
Det er tid til at planlægge menuen til julemiddagen. Vi tilbyder igen i år gode økologiske ænder, gæs og kalkuner fra Gothenborg i Midtjylland. På Gothenborg har dyrene levet ude på markerne hele sommeren og er slagtet i oktober, hvor der stadig var masser af urter og grønt græs at spise. Du kan bestille din økologiske and i butikken nu – eller købe den med hjem, hvis du har plads i fryseren.
Vi har også sikret os de bedste økologiske flæskestege fra gode danske grise – blandt andet flotte kamstege med perfekt lag spæk og en svær der allerede er ridset og klar til ovnen.
Læs mere om bestilling af ænder, gæs, kalkuner og flæskestege: Bestilling af juleænder mv.
Sidste chance for bestilling af kød til julen er mandag d. 16. december.
Julehygge i Stengårdens café
I december er der hjemmelavede karrysild på menuen. Hold en hyggelig pause til frokosten eller kom ind på alle tider og nyd en kop varm cacao eller en god kop kaffe.
Caféen holder i december åben torsdag og fredag fra 10,30 til 18, lørdag og søndag fra kl. 10 til 16.
I weekenderne er der også mulighed for at få vores lækre brunch fra kl. 10 til 13.
Det er altid en god idé at bestille bord på cafe@stengaardenoko.dk.linux99.curanetserver.dk
Torsdag aften kan du slippe for at lave mad. Peter og co disker hver torsdag op med et lækkert aftensmåltid. Følg med på Facebook for menu og priser. Spørg også efter hjælp til julemaden – fx. en god sovsefond.
Stengårdens café holder vinterlukket fra d. 23/12 og hele januar.
Grønt er godt
Til en god julemiddag hører masser af grønt. Vi høster hver dag frisk grønkål på marken og har du lyst til at købe en hel stok på rod kan det også lade sig gøre. På marken står også rosenkål, palmekål og meget flotte porrer, som vi henter friske flere gange om ugen. I grøntsagafdelingen finder du også alle de andre friske sager fra gode gulerødder til de bedste appelsiner – ikke alt er dyrket her på Stengården – men alt er økologisk.
Og æg skal der til….
Hønsene stortrives i det grå vejr – selvom det nogle gange, kan være en fordel, kun at have det ene ben på jorden. Hønerne lægge hver dag æg med flotte blommer- og de kan købes helt frisklagte i butikken.
Salg af økologiske juletræer
Spejderne fra Farum vil igen i år sælge juletræer i weekenderne op til jul. Træerne er dyrket økologisk i Jylland. Vi har i år udelukkende ædelgran – Normannsgran.
Du kan også købe juletræerne i hverdagene når butikken har åbent.
Åbningstider for Stengårdens butik
Mandag til fredag kl. 12 til 18
Lørdag kl. 10 til 16
Søndag kl. 12 til 16
Fredag d. 20 – mandag d. 23. december åbner vi alle dage kl. 10.
Butikken holder lukket 24. , 25. og 26. december samt 31. december og 1. januar 2020